Kompetencer
Kan vi det, der skal til for at skabe international vækst ? Har vi det rette hold ? Har vi de nødvendige værktøjer ? Med hvilke kompetencer skal vi konkurrere for at skabe unik kundeværdi, og hvordan bliver vi bedre til at kommunikere det ?
Da alle virksomheder først og fremmest består af mennesker, starter og slutter internationale vækstmuligheder med organisationen. Medarbejdernes kompetencer skal udvikles, så de lærer at håndtere de udfordringer, der er ved at arbejde med eksport og skabe international vækst. Hvis alle gør som de plejer, bliver resultatet jo også som det plejer.
Er de nødvendige kompetencer ikke i tilstrækkelig grad til stede i den eksisterende organisation, er svaret ofte at tilføre dem udefra. Enten ved en ansættelse – permanent eller midlertidigt. Eller ved at tilføre dem på bestyrelsesniveau, eller i form af et advisory board, så virksomheden den vej omkring får tilført den erfaring og de kompetencer, den daglige organisation ikke – eller kun i begrænset omfang – besidder.
Det er imidlertid vigtigt at huske også at inddrage sine udenlandske afsætningskanaler i evalueringen af, om de nødvendige kompetencer er til stede. Eksport skabes jo ikke ved at flytte varer fra et dansk lager til et udenlandsk. Det gælder om at optimere hele salgskæden. Og en kæde er som bekendt ikke stærkere end det svageste led. En god agent eller distributør finder man ikke – den skaber man selv.
Ekspansion kan hjælpe med både at udvikle og tilføre de nødvendige kompetencer. I form af træning, sparring, rekruttering etc. Eller ved at indtræde i et avisory board, eller i bestyrelsen.
10 konkrete opgaver Ekspansion kan hjælpe med
- Kompetenceanalyse (fastlæggelse af behov for opgradering af kompetencer)
- Salgstræning af den interne organisation
- Salgstræning af udenlandske forhandlere, distributører og agenter
- Hjælp ved rekruttering af nye medarbejdere
- Salgs- eller eksportchef til leje
- Deltagelse i advisory boards
- Bestyrelsesarbejde
- Udarbejdelse af vækstværktøjer
- Udarbejdelse af salgsstøtteværktøjer
- Udarbejdelse af målstyringsværktøjer