Jens Lassen Consulting
Ekspansion er først og fremmest Jens Lassen. Jeg har lang erfaring med salg, eksport, international vækst, strategiprocesser og kompetenceudvikling. Det erfaringsgrundlag, jeg stiller til rådighed, er sammenfattet til højre.
Jens Lassen Consulting, som står bag Ekspansion ApS, er en personlig rådgivningsvirksomhed. Men jeg kan trække på et netværk af mere end 10 andre konsulentvirksomheder, hvor vi stiller specialviden til rådighed for hinanden. Nogle har en særlig viden om bestemte brancher, andre om bestemte lande, og andre igen har nogle helt særlige spidskompetencer, som f.eks. analyser, rekruttering, træning o.s.v.
Endelig har jeg et strategisk samarbejde med udvalgte organisationer indenfor netop mine tre fokusområder: vækstplaner, eksport og kompetencer.
Med dette netværk, og mine 30 års erfaring, har jeg den viden og de værktøjer, der skal til for at gøre den rigtige forskel og hjælpe med at realisere virksomhedens internationale vækstpotentiale.
Erfaringsgrundlag
- 35 års erfaring med salg
- 30 års erfaring med eksport til mere end 60 lande i Europa, Nordamerika, Asien, Australien, Afrika og Mellemøsten
- Forhandlingsvant på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk, fransk og hollandsk
- 20 års erfaring med strategiprocesser, strategisk ledelse og bestyrelsesarbejde
- Ansættelse i vækstvirksomheder som bl.a. fordoblede omsætningen på 5 år, tredoblede eksporten på 8 år, blev udnævnt til “Gazellevirksomheder” og vandt flere priser for vækst og eksport som f.eks. “Kong Frederik IX`s hæderspris for fortjenstfuld eksportarbejde” og “Entrepreneur of the Year”.
- 10 års erfaring med salgstræning, undervisning og kompetenceudvikling
Jeg har således den nødvendige erfaring og de nødvendige kompetencer – både sprogligt, kulturelt og salgsmæssigt – og har tidligere været med til at skabe ekstraordinær international vækst i flere forskellige virksomheder.
Jeg har særlig stor erfaring med B2B og B2R salg – især i VVS branchen, byggebranchen, møbelsektoren og sundhedssektoren.
Og jeg har særlig stor eksporterfaring med Skandinavien, UK & Irland, Holland, Belgien og Frankrig.